Interne konkurrencer
Sankt Georg Turneringen
Hvert år afholdes troppens patruljekonkurrence som kaldes Sankt Georg Turneringen. Turneringen startes efter sommerferien, og strækker sig frem til Sankt Georgsdag d. 23. april hvor finalen afholdes.
I løbet af turneringen dyster patruljerne internt både på møder og ture, hvor der er mulighed for at optjene point. Patruljen med flest point efter finalen vinder.
Turneringen er opkaldet efter Skt. Georg der er skythelgen for spejderbevægelsen. Du kan læse sagnet om Sankt George HER.
Muggekamp
På troppens sommerlejr afholdes hvert år den traditionsrige muggekamp. Her konkurrerer alle tropsspejderne i løbet af en hel dag om at vinde troppens sagnomspundne mug. Muggen er et stort krus der kan rumme en liter, og har ligesom muggekampen eksisteret siden 1970'erne, og udfordrer spejderne på deres kreativitet, håndværk og klassiske spejderfærdigheder.
Kampen består af tre faser:
-
Fase 1: Alle spejdere skal i løbet af dagen skabe tre genstande af naturmaterialer og sisal. De tre genstande afsløres om morgenen, og har typisk noget at gøre med den pågældende lejr. På en kanotur kunne det til eksempel være en pagaj, en mygge-smække-maskine, og et kaffefilter til lederne. De tre genstande vurderes alle på håndværk, kreativitet, og historie.
-
Fase 2: Efter at have pointgivet spejdernes genstande findes de 2-3 finalister der skal forsøge først at brænde et stykke snor over med et bål. Til dette får hver spejder en brændekævle, en økse, en kniv, x antal tændstikker, og så naturligvis en bålplads med udspændt snor.
-
Fase 3: Den spejder der først brændte sin snor over i fase 2, står nu overfor den sidste udfordring - At skulle drikke én hel liter æblejuice af muggen. Dette skal gøres uden at spejderen tager muggen fra munden, men spejderen må gerne holde pauser undervejs.
Hvis en spejder klarer sig igennem alle 3 faser, kan denne kalde sig for vinder af muggen. Spejderen har nu muggen frem til næste sommerlejr, og kan indtil da kræve 1 liter af hvad end tropsledelsen byder på, som f.eks. kakao, sodavand og lignende.
Tryk HER for at komme tilbage til troppens side.