I MorescoSpejderne er vi et ungt lederteam der brænder for at lave fede aktiviteter for børn og unge - aktiviteter, der spreder gode oplevelser, sjov, læring og nyttige kundskaber.
Det er vigtigt for gruppen, at vores ledere udvikler sig, så de fortsat kan sikre kvaliteten af arbejdet med børn og unge. Som medlemmer af Det Danske Spejderkorps benytter vores ledere derfor flittigt de rige muligheder for at tage på kurser og seminarer, for at udvikle og udbygge deres egne færdigheder. Det kan være klassiske spejderkundskaber, pædagogiske værktøjer, kurser i projektledelse eller personlig udvikling.
VIL DU VÆRE MED?
Vi har altid plads til ekstra hænder, så er du interesseret i at blive leder, eller måske bare i at hjælpe til på et møde eller en tur fra tid til anden, så kontakt gerne vores to gruppeledere Lene og Geo på gruppeleder@morescospejderne.dk, eller kom forbi på et af vores møder. Vi forventer ikke at du er verdensmester i at binde knob, når bare du har lysten til at prøve kræfter med spejderarbejdet.